Kørekortregler
Må bilen trække traileren?
Skal jeg bruge kørekort B eller B/E, når jeg kører med bådtrailer?
Find bilens registreringsattest og tallene for trailerens totalvægt og egenvægt/køreklar vægt. Så kan du beregne, om du skal have kørekort B eller B/E.
Link til beskrivelse af trailerkørekortregler:
FDM: www.fdm.dk/biler/trailer-campingvogn/beregner-til-trailer-campingvogn
Sikkertrafik: www.sikkertrafik.dk/I%20bil/Anhaenger.aspx
Almindeligt kørekort = B
Trailerkørekort = B/E
Må min bil trække traileren?
Regler for synsfri sammenkobling og kørekortregler gælder kun for person- og varebiler med tilladt totalvægt indtil 3500 kg.
En bil må køre med en trailer, hvis trailerens faktiske totalvægt (egenvægt + last) ikke overstiger ‘største totalvægt for påhængskøretøj med/uden bremser’, kaldet koblingsvægten, som er anført i bilens registreringsattest.
Hvis man ikke har træk på bilen, kan man få oplyst dens ‘trækevne’ hos bilforhandleren ved at opgive bilens S-nummer (godkendelsesnummer), som står på registreringsattesten.
Selv om en bil er godkendt til en angiven vægt, må den gerne trække en trailer, der er godkendt til en større vægt.
Trailerens faktiske totalvægt må blot ikke overstige koblingsvægten. Man må således gerne køre med en 500 kg’s trailer, selv om bilen kun må trække 450 kg, bare trailerens faktiske totalvægt ikke overstiger 450 kg.
Bemærk, at det med hensyn til sammenkoblingen er trailerens faktiske totalvægt og ikke trailerens tilladte totalvægt, der er afgørende.